AKU-center Ejegod

Sundhed

Sundhed har betydning for både helbred, livskvalitet, funktionsniveau - og egen følelse af mestring. Derfor hører fokus på sundhed med til vores helhedsorienterede indsats i beskyttet beskæftigelse, hvor vi også arbejder med kost, motion og livsstil.

Vi har bl.a. udarbejdet en kostpolitik for både beskyttede medarbejdere og personale, der handler om at sikre en sund (og primært økologisk) kantine, tilbud om frugt/grønt hver dag, begrænsning af fedt og sukker i hverdagen og retningslinjer for fest og fejring.

Herudover arbejder vi med den pædagogiske spisesituation, dvs. måltidet som en social ramme, der skaber læring og styrker fællesskab, og hvor der er sammenhæng mellem mad, måltid og pædagogik.

Kostpolitikken er første trin i vores vision om at lave en sundhedspolitik, der tager afsæt i de klassiske KRAM fokusområder (Kost/Rygning/Alkohol/Motion).

Herudover har vi idræt og andre sportslige aktiviteter mandag-torsdag, hvor alle beskyttede medarbejdere har mulighed for at deltage i fysiske aktiviteter på det niveau, der passer til den enkelte. Vi opfordrer alle til at deltage for at bevæge sig og dyrke samvær og kammeratskab på tværs af værkstederne.

Idrætsaktiviteterne består af følgende:

  • Svømning
  • Dans
  • Floorball
  • Gåtur
  • Bowling