AKU-center Ejegod

Genåbning 

Fra mandag den 8. juni er Ejegod genåbnet for alle borgere. Vi følger fortsat en genåbningsplan ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og det betyder, at rigtig meget vil være anderledes, end det plejer – både i forhold til indretning og rutiner.

Mundbind

Ifølge Movia skal alle brugere, der kan, bære mundbind i Frederikssund Handibusser, ligesom det også er påkrævet i offentlig transport. læs mere om mundbind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Åbningstider tilbage til normal

  • Vores åbningstider er tilbage til normal 8 - 15.

Transport

  • De af jer, der kører med Frederikssund Handibusser vil få nærmere besked om, hvornår I bliver afhentet.

Grupper

  • I bliver opdelt i mindre grupper, hvilket for nogle vil medføre en anden fordeling af personalet, end I er vant til. Kontakt på tværs af grupperne vil være på et absolut minimum, da bl.a. pauser og frokost foregår hver for sig i de små grupper.

Dagens gang

  • I bliver modtaget ude ved indgangen af personalet – vi hilser på hinanden uden kram eller håndtryk.
  • Vi laver faste rutiner for vask af hænder og rengøring af alle kontaktflader.
  • Vi holder afstand til hinanden – ifølge de seneste retningslinjer skal vi holde 1 meters afstand.
  • Vi vil i et vist omfang flytte aktiviteter udendørs, men vi har lavet om på indretningen indendørs, således at vi kan lave aktiviteter indenfor og stadig holde afstand.

Kantinen

  • I vil kunne købe mad fra kantinen, dog vil udvalget være mindre, end det plejer, og maden vil blive bragt ud på værkstederne.

Hvad skal/må I medbringe

  • I bedes undlade at medbringe andre ting end skiftetøj, evt. telefon/tablet og evt. madpakke.

Hvornår skal I blive hjemme

  • I må ikke komme, hvis I har symptomer på sygdom – enhver sygdom, ikke bare COVID-19.
  • I må ikke komme, hvis en person i jeres husstand har fået konstateret COVID-19.
  • Har I haft COVID-19, må I komme, når I har været symptomfri i 48 timer.
  • I vil blive hjemsendt, hvis I har tegn på sygdom i løbet af dagen hos os.

Borgere i risikogruppe

Social- og Indenrigsministeriet anbefaler, at borgere i særligt udsatte grupper i forhold til COVID-19, efter en konkret og individuel vurdering, kan have mindre fremmøde end den visterede tid eller bliver hjemme, indtil forholdene taler for, at bl.a. AKU-centerets tilbud kan benyttes fuldt ud.

Læs mere om borgere i særlig risikogruppe her.